Hvad siger forskningen om Slyngevugger?

Forskning om Slyngevugger

Hvad siger forskningen om slyngevugger? Er en slyngevugge sikker?

Slyngevugger er et relativt nyt fænomen. Hvad vi kan researche os frem til, så begyndte slyngevugger langsomt at blive introduceret på markedet i slutningen af 80’erne og op igennem 90’erne. Det har dog virkeligt taget fart i løbet af det sidste årti – nok overvejende i takt med udviklingen, forbedringen og markedsføringen af slyngevugger. Tilbage i 90’erne var en slyngevugge basalt set bare en hængekøje i babystørrelse. I dag er det et noget mere komplet produkt, med både mulighed for fjeder, motor og flere installationsmuligheder – den kan hænge i en krog fra loftet, monteres i et stativ, hæftes fast på dørkarme eller fastgøres via et vægophæng som var det en designer lampe af Erik Hansen.

Men når den er så relativt ny, er der så lavet noget forskning på området – er en slyngevugge sikker?

Vi har dykket lidt ned i området, og fundet nogle kilder og erfaringer, som i forhåbentligt kan lære af. Først vil jeg starte ud med det største studie der er på området. Et studie lavet i Australien af Karen Chiu et al, som søger at belyse hvorvidt der kan være nogen risiko forbundet med at lade dem sove i en slyngevugge:

Are baby hammocks safe for sleeping babies? A randomized controlled trial
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24766353/

Derfor observerede de søvn tilstand, hypopnø (obstruktivt stop eller fald i vejrtrækning under søvn), apnø (vejrtrækningspauser under søvn) samt iltmætningen i blodet. De inkluderede 23 spædbørn i forsøget, som blev udvalgt i 2 grupper – ca. halvdelen kom i en slyngevugge, mens den resterende del kom i en almindelig babyseng (som kontrol).

De fandt frem til, at der var absolut ingen forskel i søvn tilstand, hyponø, apnø eller iltmætning blandt de to grupper. Studiet peger altså på, at det har absolut ingen påvirkning af øvre luftveje, om barnet kommer i en babyseng eller i en slyngevugge, og er forbundet med ingen yderligere risiko. Dog kommer holdet bag med en bemærkning til, at man ikke bør lade dem vugge uden opsyn, og særligt ikke efter de selv kan vende sig på maven, i og med at de ikke kan vende sig tilbage igen.

Et andet studie, udført af  Kassandra Costa et al kiggede de på forskellen i puls, iltmætning og søvnmønster for præmaturer der sover i en slyngevugge og i en babynest. Her var der igen ingen forskel at observere på de fysiologiske værdier, men studier konkludere dog at baseret på søvnmønsteret var slyngevuggen favorabel.

Hammock and nesting in preterm infants: randomized controlled trial:
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31851240/ 

Derudover har vi haft svært ved at finde decideret eksperimenter der er foretaget. Af yderligere evidens ligger der nogle ’ekspert vurderinger’ fra jordmødre og sundhedsplejersker, som i min optik ikke har bidraget med yderligere viden så derfor har jeg undladet at kommentere på dem.

Sidst men ikke mindst vil jeg fremhæve denne artikel fra sikkerhedsstyrelsen:

Undgå metalsplinter i babyøjne – tjek ophænget på sansegyngen:
https://www.sik.dk/metalsplinter

Som i måske ved, har der været tilfælde af børn der har fået metalsplinter i øjnene som resultat af at opholde sig i en sansegynge, slyngevugge eller fuglerede. Fælles for alle tilfælde er, at de er blevet monteret med en uegnet krog og i gnidningen mellem de to metalgenstande (krog mod krog) har der opstået metalsplinter. Dog er der ikke (efter vores viden og research) rapporteret nogen tilfælde med slyngevugger der er på denne side – og derudover tilbyder mange af firmaerne bag nu plastikskinner som kan monteres for at undgå metal mod metal i krogene, som en ekstra sikkerhedsforanstaltning.

En kort opsummering:

I de studier der er lavet, er der ingen forskel på de fysiologiske parametre om baby ligger i en slyngevugge, babyseng eller babynest – den er altså ligeså sikker. Man skal dog ikke lade baby ligge i en slyngevugge uden opsyn, og udvis ekstra forsigtighed når baby selv kan vende sig om.

Ydermere opfordrer vi på det kraftigste til kun at benytte godkendt originalt udstyr fra producenterne, da disse er gennemtestet og godkendt, så man undgår uhensigtsmæssige og potentielt farlige situationer som f.eks. metalsplinter.

Har i spørgsmål til artiklen skal i være velkommen til at kommentere, eller sende os en email via kontaktformularen nederst på siden. 

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *